Psykoterapeut MPF

Tina Lykke Selch

Terapi og kropsterapi med speciale i fertilitet og ufrivillig barnløshed

Jeg har skabt denne klinik som et nænsomt og trygt sted, hvor du kan lande med alt det, du bærer på.

Book din gratis samtale her
Tina Lykke Selch

Når følelserne fylder

I mere end 14 år har jeg arbejdet med kvinder og par i fertilitetsforløb og samarbejder med de største fertilitetsklinikker i Danmark. Jeg møder kvinder, mænd og par, der lever med ønsket om et barn, som fylder, gør ondt og kan være tungt at bære alene. Her er der plads til både tanker, følelser og relationer, når ventetiden, håbet og sorgen fylder.

Hos mig kan samtaleterapi og kropsterapi stå hver for sig eller kombineres i et personligt forløb, alt efter hvad du eller I har brug for i den fase, I står i.

Hos mig får du et trygt sted at lande, når livet gør ondt. Vi begynder med en gratis og uforpligtende samtale, hvor du fortæller, hvad du står i, og hvor vi sammen mærker efter, hvilken form for støtte og hvilket forløb der giver bedst mening for dig eller jer.

Klar til at tage det første skridt?

Det sværeste skridt er ofte at række ud. Når du gør det, har du allerede taget det største skridt. Derfor tilbyder jeg en gratis og uforpligtende samtale. Her kan du stille spørgsmål og mærke efter, om jeg er den rette terapeut for dig. Du er velkommen, uanset om du søger enkelte samtaler, kropsterapi eller et samlet, personligt forløb, hvor vi arbejder videre sammen imellem samtalerne.

Book din gratis samtale her

Forskellige former for støtte

Kvinder, der er ufrivilligt barnløse

Terapeutisk støtte til kvinder, der kæmper med ufrivillig barnløshed, uanset om de er i fertilitetsbehandling eller ikke. Jeg hjælper med at finde indre ro, styrke og støtte gennem en svær proces.

Læs mere
Par, der er ufrivilligt barnløse

Samtaler for jer, der står i ufrivillig barnløshed sammen. Her er plads til begges tanker og følelser, og vi arbejder med jeres fælles sprog og nærhed undervejs i forløbet.

Læs mere
Kropsterapeutisk massage

Kropsterapeutisk massage, hvor vi arbejder med spændinger, åndedræt og nervesystem. Kroppen får ro, og du får kontakt til dig selv igen.

Læs mere
Japansk lifting behandling

En blid ansigtsbehandling, der løsner spændinger i ansigt, nakke og skuldre. Den giver dyb afspænding og en naturlig, opstrammet glød.

Læs mere

Ekspert støtte i fertilitet: Samarbejde med Danmarks førende fertilitetsklinikker

Danmarks førende fertilitetsklinikker anbefaler og samarbejder med Tina Lykke for at tilbyde deres patienter psykologisk støtte under fertilitetsbehandling.

Klienternes ord efter samtaleterapi

Her finder du et lille udvalg af de nyeste ord fra mine klienter i 2026.

Camilla
Hej Tina
Jeg fik sådan lyst til at sende dig en julehilsen med en stor tak for vores samtaleforløb for efterhånden længe siden. Jeg tænker stadig på de redskaber, du gav mig, og er taknemmelig for at jeg landede lige præcis hos dig. Tak for din store støtte og forståelse, da livet var aller sværest.
– Camilla
A
Hej Tina
Vi vil meget gerne sige tak for netværksmødet i januar, som var meget berigende for os. Det satte også gang i en masse relevante snakke mellem os efterfølgende, og vi oplevede det som et enormt vigtigt og trygt forum at være i. Så tusind tak til dig for at facilitere dette.
– A
H
Hej Tina
Jeg vil gerne give Tina Lykke mine varmeste anbefalinger. Da jeg begyndte hos Tina, havde vi forsøgt at blive gravide i 1,5 år og et halvt år i fertilitetsbehandling. Jeg begyndte at have sværere og sværere ved at rejse mig efter de mislykkede forsøg og var bange for at havne i en decideret depression. Tina hjalp mig med at acceptere mine følelser og give dem plads, så jeg bedre kunne arbejde med dem. Det var virkeligt rart at blive mødt ikke bare af en professionel terapeut, men en der kendte følelserne fra egen krop og sind.
– H
M
Kære Tina
Tina har været en kompetent og tillidsfuld terapeut, der kærligt har guidet mig igennem forløbet. Jeg har selv kunnet styre, hvad mit behov for samtaler har været, hvilket har været dejligt i en travl hverdag. Tina og jeg har aldrig mødt hinanden i den virkelige verden, da jeg bor i Jylland og hendes praksis er funderet i København. Vores samtaler har derfor foregået over videoopkald, da denne løsning passede bedst. Jeg er dog ikke i tvivl om, at hendes dejlige væsen ikke ville være anderledes i virkeligheden.
– M
K
Kære Tina
Efter mange forskellige typer af fertilitetsbehandlinger og skuffelser over manglende held/succes, opsøgte jeg hjælp ved Tina Lykke. Tina hjalp mig, hun stillede de rigtige spørgsmål, hun tvang mig til at reflektere og beskue processen udefra, og fik mig til at acceptere, at det er ok at være ked af det og sætte krav til mine omgivelser. En proces, jeg egentlig ikke var vidende om, at jeg manglede, men som jeg absolut ikke ville have været foruden.
– K
Stine
Søde Tina
Du skal have en gigantisk tak for din professionalisme og dejlige måde at være på. Jeg har anbefalet dig til alt og alle. At komme til dig har været den bedste beslutning! Så tak for dig, søde Tina, og jeg håber, jeg må kontakte dig igen, hvis/når der bliver behov for det.
– Stine
E & M
Kære Tina
Vi har været meget glade for at snakke med dig og være hos dig. Tusind tak. Vi har fået så mange gode redskaber, både til abort-håndtering, men også til os som par.
– E & M

Mit bestyrelsesarbejde

Jeg ved, hvordan det føles at stå midt i fertilitetsbehandling. Netop derfor betyder det meget for mig også at kunne gøre en forskel på et højere plan, gennem mit bestyrelsesarbejde:

Patientforeningen Fertilitet og Tab · i bestyrelsen

Tina i medierne: Syn på ufrivillig barnløshed og psykoterapi

Som en anerkendt psykoterapeut med speciale i ufrivillig barnløshed og psykoterapeutisk støtte har Tina Lykke været aktiv i medierne for at dele sin viden og erfaring med dette vigtige emne.

Uanset hvor du bor, kan du få psykoterapi via telefon eller online

Mange af de kvinder, jeg taler med, står midt i fertilitetsbehandling og følelsesmæssigt pres. Der kan være scanninger, ventetid, skuffelser og håb på samme tid. I nogle perioder er energien lav, og det kan være svært at overskue transport og fremmøde.

Samtidig har jeg mange klienter, som bor længere væk og derfor vælger online eller telefon som en fast løsning.

Jeg har rigtig god erfaring med begge dele. Samtalerne har samme nærvær, ro og faglige dybde som i klinikken, og mange oplever, at det føles trygt og fortroligt, selvom vi ikke sidder i samme rum.

Det vigtigste er, at du får støtte der, hvor du er i dit liv.

Foto: klinikrummet i Nordhavn
Foto: Nordhavn ved vandet

Klinikken

Jeg har en skøn klinik i Nordhavn, kun et stenkast fra det smukke vand. Her kan du finde ro og fordybelse i trygge og hyggelige omgivelser, hvor jeg tilbyder behandlinger og støtte til at finde balance og styrke i dit liv.

Scroll to Top