KROP OG VELVÆRE

Kropsterapeutisk massage i København

Nænsom kropsterapi i rolige omgivelser i Nordhavn. Hjælp kroppen med at give slip på spændinger, stress og ophobede følelser.

Kropsterapien giver dig et roligt, trygt rum til at mærke kroppen igen. Med pulserende massage, tryk på akupunkturpunkter, guidet vejrtrækning og ledfrigørelse hjælper vi kroppen med at slippe det, den har båret på.

Her er der ingen præstation – kun tid, omsorg og plads til at lande.

Book gratis samtale
Kropsterapeutisk massage i København

KROPSTERAPEUTISK MASSAGE

En pause til kroppen og dig

Tina Lykke – Klinikken for kvinder i svære tider tilbyder kropsterapeutisk massage, fordi jeg hver dag møder kvinder, der bærer på mere, end omgivelserne ofte ser. Det kan være sorg, stress, livskriser, uro, traumer – eller en stille fornemmelse af at have mistet forbindelsen til sig selv undervejs.

For mig er kropsterapeutisk massage en naturlig forlængelse af det psykoterapeutiske arbejde, jeg allerede laver. Nogle gange er det ikke ordene, der har brug for plads først – men kroppen. Det er ofte her, roen kan begynde, når tankerne ikke vil slippe.

Gennem nænsom, bevidst berøring skaber jeg et rum, hvor dit nervesystem kan falde til ro, og hvor spændinger, der har sat sig over tid, langsomt får lov at give slip. Det er ikke bare en behandling – det er et sted, hvor du kan lande i dig selv og mærke, hvordan det føles at være hjemme i din egen krop.

Du behøver ikke vide præcis, hvad du har brug for, når du kommer. Det finder vi ud af sammen – i et tempo, der føles trygt, nænsomt og rigtigt for dig.

KROPSTERAPI + JAPANSK LIFTING

En særlig kombination af ro, nærvær og forkælelse

Jeg har skabt en helt særlig kombinationsbehandling, hvor kropsterapi og Japansk Lifting smelter sammen i én behandling.

To forskellige behandlinger, som på hver sin måde kan noget særligt, men som tilsammen skaber en dyb følelse af ro, velvære og forkælelse.

Vi begynder med kropsterapi

Her får du mulighed for at lande og komme lidt ud af hovedet og ned i kroppen.

Kropsterapien kan være en god mulighed, hvis du oplever spændinger, uro eller bare har brug for at mærke dig selv og give kroppen lidt ekstra opmærksomhed.

Herefter Japansk Lifting

Vi fortsætter med Japansk Lifting, hvor ansigt, hovedbund og nakke får masser af kærlig opmærksomhed.

En blid og sanselig behandling, hvor du kan give slip og nyde følelsen af at blive forkælet.

En pause kun til dig

Du skal ikke nå noget. Du behøver ikke være mor, kæreste, kollega, datter eller hende, der har styr på det hele. Du må bare være dig.

Jeg har skabt denne behandling til dig, der trænger til at sætte tempoet ned, mærke dig selv og give både krop og sind en pause.

TERAPI & KROP

Når samtalen skal mærkes i kroppen

Nogle gange har vi brug for både ord og berøring for at finde ro. Denne ydelse er til dig, der længes efter at passe lidt bedre på dig selv og mærke roen helt ind i kroppen. Her kombinerer vi samtaleterapi og kropsterapi i et blidt forløb, hvor både sind og krop får plads. Vi starter med samtaleterapien, hvor der er tid til at lande, trække vejret og sætte ord på det, der fylder. Derefter kommer du op på briksen til kropsterapi, hvor kroppen blidt støttes i at give slip på spændinger, uro og gamle aftryk. Forløbet består af to sessioner af 50 minutter – først samtaleterapi, derefter kropsterapi.

Se pris og flere detaljer →

HELHEDSORIENTERET KROPSTERAPI

Totum kropsterapi – en helhedsorienteret tilgang

Mine behandlinger bygger på Totums helhedsorienterede forståelse af kroppen. For mig hænger det fysiske, følelsesmæssige og mentale tæt sammen – og kroppen er ofte det sted, hvor oplevelser og følelser sætter sig som spændinger, uro eller smerter. I behandlingen kombinerer jeg blid massage, zonetryk, pulsering, bevidst nærvær og små samtalelementer, så kroppen nænsomt støttes i at give slip. Du bliver mødt med respekt, varme og nærvær – og med et professionelt blik, der ser hele dig, ikke kun det fysiske.

NÆNSOM STØTTE

Behandlingen er for dig, der:

Behandlingen tilpasses altid dig og dine behov. Du behøver ikke have “noget galt” – det er nok at have lyst til at tage vare på dig selv.

FERTILITET & KROP

Kropsterapi til kvinder i fertilitetsbehandling

Kropsterapi kan være en vigtig støtte for kvinder i fertilitetsbehandling, hvor både krop og nervesystem ofte er under stort pres. Mange mærker øget spænding i kroppen, hormonelle udsving, søvnbesvær, stress eller en følelsesmæssig tyngde, som kan følge med gennem hele forløbet. Her kan kropsterapi være et sted, hvor du får lov at trække vejret lidt dybere, komme i blidere kontakt med din krop og finde små øjeblikke af ro og balance – midt i en proces, der for mange opleves både intens og uforudsigelig.

Klienternes ord efter kropsterapi

Et udvalg af oplevelser fra klienter, der har modtaget kropsterapi hos Tina.

V
“Jeg er i fertilitetsbehandling og har haft tre gange kropsterapi hos Tina. Hun er så sød og tryg at være hos – og jeg gik derfra med en ro i kroppen, jeg ikke har mærket længe.”
– V
T
“Selvom Tina stadig er under uddannelse, skulle man ikke tro det. Hun er virkelig dygtig! De tre behandlinger midt i fertilitetsbehandlingen har givet mig ro og plads til at trække vejret igen.”
– T
S
“Fertiliteten fylder meget for mig, og de tre gange hos Tina har været en gave. Hun er utrolig sød og nænsom, og jeg mærker allerede mere balance i min krop.”
– S
M
“Jeg havde brug for et sted, hvor jeg kunne få ro i kroppen midt i fertilitetsbehandlingerne. De tre gange hos Tina har hjulpet mig til at slippe spændinger og mærke mig selv lidt mere. Hun er så sød og nærværende, det føles trygt hver gang.”
– M
P
“Efter flere år i fertilitetsbehandling havde jeg brug for et sted, hvor min krop og nervesystem kunne få lov at give slip og få ro på. Efter allerede 2. kropsterapi hos Tina gik jeg derfra helt svævende og let i kroppen.”
– P
Alexandra
“Det bedste jeg har gjort for mig selv i en svær periode! Tina er rigtig dygtig til at lytte til dig og din krops behov, og jeg har virkelig kunnet mærke en forskel ved at gå til massage.”
– Alexandra
Scroll to Top