OM TINA LYKKE

Om Tina Lykke – psykoterapeut MPF

Et liv og en faglighed, der har formet mit virke. Mit navn er Tina Lykke. Jeg hjælper kvinder og par gennem livets svære tider.

Book gratis samtale
Tina Lykke – Psykoterapeut & Fertilitetsterapeut

OM TINA LYKKE

Et liv, der har formet mit virke

Mit navn er Tina Lykke. Jeg er 47 år, mor til to drenge, psykoterapeut MPF og stifter af Klinikken for kvinder i svære tider. Min klinik er skabt med både faglighed og hjerte og udspringer af et dybt ønske om at skabe et trygt og ærligt rum for mennesker i en af livets mest sårbare faser.

Jeg har ikke valgt mit arbejde tilfældigt. Jeg har selv været i fertilitetsbehandling i mange år, før jeg fik mine to drenge. Jeg kender den dybe længsel, udmattelse og magtesløshed, der kan følge med ønsket om et barn – og tankerne, der kommer, når livet står stille, mens verden omkring én går videre.

Dengang savnede jeg et sted, hvor jeg kunne tale med en psykoterapeut, som ikke kun forstod det fagligt, men også indefra. Det blev grunden til, at jeg valgte at uddanne mig som psykoterapeut med speciale i ufrivillig barnløshed. Jeg ønskede at skabe det rum, jeg selv manglede.

I dag har jeg arbejdet med kvinder og par i fertilitetsforløb i 14 år og samarbejder med de største fertilitetsklinikker i Danmark. Faglighed og menneskelig erfaring går hånd i hånd i mit arbejde.

Kvinder og par i fertilitetsforløb

Jeg arbejder med kvinder og par, der kæmper for ønskebarnet og lever med alt det, der følger med ufrivillig barnløshed. Ventetiden og usikkerheden. Håbet, der hele tiden skal bæres og beskyttes. Sorgen, når det ikke lykkes. Følelsen af at stå udenfor andres liv. De svære samtaler, der kan slide på parforholdet. Spørgsmål om mening, retning og identitet.

Krop og sind hænger sammen

Jeg tror på, at det, vi går igennem i livet, ikke kun sætter sig i tankerne, men også i kroppen. Mange i fertilitetsforløb beskriver, hvordan de føler sig spændte, urolige eller frakoblede, som om kroppen både skal præstere og holde ud på samme tid.

Derfor arbejder jeg helhedsorienteret. Samtaleterapien er central, men kroppen spiller også en vigtig rolle. Kropsterapi kan stå alene eller indgå som en del af dit terapeutiske forløb, alt efter hvad du har brug for.

Et sted at lande – midt i dit fertilitetsforløb

Min klinik er mit hjertearbejde. Et sted, hvor du ikke skal være stærk, positiv eller have styr på det hele.

Her må du være præcis, som du er, med håb, træthed, længsel, vrede og alt det, der følger med ønsket om et barn.

Jeg tilbyder ikke hurtige løsninger. Jeg tilbyder et trygt rum, ægte nærvær og et sted at læne sig, mens du står i en proces, der kan forandre både dig, din relation og dit syn på livet.

Book en gratis samtale

LYT MED PÅ SPOTIFY

Podcast med Tina Lykke

Hør Tina Lykke fortælle åbent om sin egen rejse, arbejdet med kvinder og par i fertilitetsforløb, og hvordan man finder fodfæste midt i det svære.

Jeg er i bestyrelsen for foreningen Fertilitet og Tab og støtter op om at gøre en forskel.

Læs mere om foreningen
Scroll to Top