INDIVIDUEL FERTILITETSSTØTTE

Find styrken i de svære tider

Jeg ved, hvordan det føles at kæmpe for at blive mor. Jeg har selv været der.

Ufrivillig barnløshed er ikke kun en fysisk proces. Den påvirker selvværd, identitet og relationer. Den kan skabe en stille uro i kroppen, en vedvarende bekymring og en følelse af at stå udenfor, mens livet omkring én fortsætter.

Mange kvinder oplever stress, angst, sorg og ensomhed. Tankerne kan kredse om tid, kontrol og håb. Det kan være svært at genkende sig selv midt i det hele.

Du er ikke forkert, fordi det fylder. Det er en livskrise, og den fortjener at blive mødt med omsorg og forståelse.

Book gratis samtale Læs mere ↓

FORSTÅELSE & NÆRVÆR

At være kvinde i mødet med barnløshed og fertilitetsbehandling

Hver kvindes rejse er forskellig. Nogle står midt i fertilitetsbehandling. Andre har mistet en graviditet eller en drøm, der brast tidligere end forventet.

Uanset hvor du står, møder jeg dig med en dyb forståelse for det følelsesmæssige landskab, der kan følge med. Sorg, frustration, skyld, håbløshed. Følelser, som kan være svære at dele med omverdenen. Hos mig er der plads til det hele. Også det, du måske ikke selv helt kan sætte ord på endnu.

PSYKOTERAPI MED INDSIGT

At være kvinde med et uopfyldt ønske om at blive mor

Som psykoterapeut med speciale i ufrivillig barnløshed har jeg i mere end 14 år arbejdet med kvinder, der står i den smertefulde situation, hvor ønsket om at blive mor ikke går i opfyldelse.

Jeg kender den særlige belastning, det kan være. Den indre uro, selvkritikken, sorgen og følelsen af at stå udenfor. I terapien arbejder vi med de følelser og reaktioner, der opstår undervejs. Der er plads til både håb og afmagt. Til vrede, træthed og tvivl.

Mit mål er ikke at fikse dig, men at støtte dig i at finde en mere bæredygtig måde at være i det på. Så du kan stå i dit liv med større ro, også når det gør ondt. Hos mig møder du et roligt og fortroligt rum, hvor der er plads til det, der gør ondt. Vi begynder med en gratis og uforpligtende samtale. Her fortæller du om det, du står i, og vi mærker sammen efter, om det giver mening at arbejde videre sammen, og hvordan jeg bedst kan støtte dig.

Book en gratis samtale her

FORLØB & MULIGHEDER

Sådan kan du modtage støtte

Fleksible og trygge rammer tilpasset din hverdag, dit tempo og dine præmisser.

Et personligt terapiforløb

Jeg har selv gået i terapi i mange år. Det var meningsfuldt – men jeg savnede noget: en rød tråd. En fornemmelse af, at nogen gik med mig. At jeg ikke stod alene mellem samtalerne.

Et forløb til kvinder, der står midt i noget svært. Med støtte, sammenhæng og omsorg hele vejen igennem – i dit tempo, på dine præmisser.

Se forløb →

Samtaleterapi via telefon eller online

Uanset hvor du bor, kan du få terapi via telefon eller online. Mange vælger disse fleksible løsninger, fordi de passer godt ind i en travl hverdag – eller når det ikke er muligt at møde op fysisk.

Jeg tilbyder både telefon- og onlineterapi med samme nærvær, dybde og kvalitet som en session i klinikken. Mange af mine klienter oplever stor ro og frihed i at kunne modtage professionel støtte dér, hvor de er – og på tidspunkter, der passer ind i deres liv.

Se priser →

I bestyrelsen: 4 gratis samtaler

Jeg er i bestyrelsen for foreningen Fertilitet og Tab og støtter op om at gøre en forskel.

Derfor er det muligt at få 4 gratis samtaler hos mig. Du skal blot melde dig ind i foreningen og angive, at du ønsker en samtale med Tina Lykke Selch.

Læs mere om forening →

TERAPEUTISK FORSTÅELSE

Angst & traumer i kampen mod ufrivillig barnløshed

I Klinikken for Kvinder i Svære Tider og som psykoterapeut med over 14 års erfaring med at arbejde med kvinder, der er ufrivilligt barnløse – samt som kvinde, der selv har gennemgået svære perioder – forstår jeg dig. Jeg ved, hvordan det føles at være sårbar og usikker, men også hvordan vi som kvinder kan finde styrken til at vokse gennem vores udfordringer. Jeg har arbejdet med mange kvinder, der har haft det svært, og ser dagligt, hvordan terapi kan hjælpe os med at finde den indre ro og balance, vi længes efter.

Når du kommer til mig, starter vi med at udforske din unikke historie og de følelser, der fylder for dig lige nu. Jeg tager mig tid til at forstå, hvordan denne kamp påvirker dig både mentalt og fysisk. Sammen arbejder vi på at bearbejde de udfordringer, du står overfor, og finde frem til, hvordan du kan opnå mere ro og balance i en tid, der føles kaotisk.

Jeg bruger samtaleterapi og skaber et rum, hvor du kan sætte ord på følelser, som måske kan være svære at dele andre steder. Her er der plads til ALT – fra vrede og frustration til sorg og håb. Vi fokuserer på at hjælpe dig med at genfinde styrken og ressourcerne i dig selv, så du kan stå stærkere midt i en svær tid.

Det er netop derfor, jeg har startet Klinikken for kvinder i svære tider. Klinikken er mit hjertebarn, og grundlaget for den er at tilbyde den støtte og forståelse, som jeg selv savnede i min egen svære tid. Jeg ønsker at skabe et trygt rum, hvor kvinder, der kæmper med ufrivillig barnløshed, kan få den hjælp, de har brug for til at bearbejde de følelser og udfordringer, der følger med, og finde balance i deres liv.

ET FORLØB FOR KVINDER

Hvordan støtter jeg dig? – Et forløb for kvinder

Angst og traumer fylder ofte meget, når vi kæmper med ufrivillig barnløshed. Mange bærer på sorg og frustration over ikke at kunne få det ønskede barn, og de følelsesmæssige sår kan være dybe. Det er helt naturligt at føle sig overvældet, frygtsom og usikker på fremtiden.

Jeg ved, hvordan det føles at kæmpe mod håbløshed, og jeg forstår, hvor svært det er at navigere gennem alle de følelser, der følger med. Det er ikke noget, vi skal bære alene. Når vi møder angsten og de traumer, der opstår, er det vigtigt at give os selv tilladelse til at føle, at vi ikke er svage. Vi har alle en styrke, som vi måske ikke ser lige nu, men som er der.

Mange kvinder søger en psykolog, når fertilitetsbehandling føles tungt og overvældende. Som psykoterapeut tilbyder jeg hjælp til barnløshed, det er et nænsomt alternativ med fokus på hele dig – både fysisk og følelsesmæssigt.

I Klinikken for kvinder i svære tider skaber vi et trygt rum, hvor vi sammen kan bearbejde disse følelser. Det handler ikke om at fjerne dem, men om at finde fred med dem og lære at leve med dem som en del af vores rejse mod at finde ro og balance. Lige præcis derfor har jeg lavet et forløb for kvinder, som skal omfavne dette.

Læs om forløbet for kvinder

MØD DIN TERAPEUT

Hvem er jeg?

Jeg har lavet en kort video, hvor jeg fortæller om min tilgang til fertilitetsstøtte, og hvordan jeg kan hjælpe dig gennem din fertilitetsrejse.

Læs mere om mig →

Ekspert støtte i fertilitet: Samarbejde med Danmarks førende fertilitetsklinikker

Danmarks førende fertilitetsklinikker anbefaler og samarbejder med Tina Lykke for at tilbyde deres patienter psykologisk støtte under fertilitetsbehandling.

Klienternes ord efter samtaleterapi

Her finder du et lille udvalg af de nyeste ord fra mine klienter i 2026.

Camilla
Hej Tina
Jeg fik sådan lyst til at sende dig en julehilsen med en stor tak for vores samtaleforløb for efterhånden længe siden. Jeg tænker stadig på de redskaber, du gav mig, og er taknemmelig for at jeg landede lige præcis hos dig. Tak for din store støtte og forståelse, da livet var aller sværest.
– Camilla
A
Hej Tina
Vi vil meget gerne sige tak for netværksmødet i januar, som var meget berigende for os. Det satte også gang i en masse relevante snakke mellem os efterfølgende, og vi oplevede det som et enormt vigtigt og trygt forum at være i. Så tusind tak til dig for at facilitere dette.
– A
H
Hej Tina
Jeg vil gerne give Tina Lykke mine varmeste anbefalinger. Da jeg begyndte hos Tina, havde vi forsøgt at blive gravide i 1,5 år og et halvt år i fertilitetsbehandling. Jeg begyndte at have sværere og sværere ved at rejse mig efter de mislykkede forsøg og var bange for at havne i en decideret depression. Tina hjalp mig med at acceptere mine følelser og give dem plads, så jeg bedre kunne arbejde med dem. Det var virkeligt rart at blive mødt ikke bare af en professionel terapeut, men en der kendte følelserne fra egen krop og sind.
– H
M
Kære Tina
Tina har været en kompetent og tillidsfuld terapeut, der kærligt har guidet mig igennem forløbet. Jeg har selv kunnet styre, hvad mit behov for samtaler har været, hvilket har været dejligt i en travl hverdag. Tina og jeg har aldrig mødt hinanden i den virkelige verden, da jeg bor i Jylland og hendes praksis er funderet i København. Vores samtaler har derfor foregået over videoopkald, da denne løsning passede bedst. Jeg er dog ikke i tvivl om, at hendes dejlige væsen ikke ville være anderledes i virkeligheden.
– M
K
Kære Tina
Efter mange forskellige typer af fertilitetsbehandlinger og skuffelser over manglende held/succes, opsøgte jeg hjælp ved Tina Lykke. Tina hjalp mig, hun stillede de rigtige spørgsmål, hun tvang mig til at reflektere og beskue processen udefra, og fik mig til at acceptere, at det er ok at være ked af det og sætte krav til mine omgivelser. En proces, jeg egentlig ikke var vidende om, at jeg manglede, men som jeg absolut ikke ville have været foruden.
– K
Stine
Søde Tina
Du skal have en gigantisk tak for din professionalisme og dejlige måde at være på. Jeg har anbefalet dig til alt og alle. At komme til dig har været den bedste beslutning! Så tak for dig, søde Tina, og jeg håber, jeg må kontakte dig igen, hvis/når der bliver behov for det.
– Stine
E & M
Kære Tina
Vi har været meget glade for at snakke med dig og være hos dig. Tusind tak. Vi har fået så mange gode redskaber, både til abort-håndtering, men også til os som par.
– E & M

Tina i medierne: Syn på ufrivillig barnløshed og psykoterapi

Som en anerkendt psykoterapeut med speciale i ufrivillig barnløshed og psykoterapeutisk støtte har Tina Lykke været aktiv i medierne for at dele sin viden og erfaring med dette vigtige emne.

TAG KONTAKT

Klar til at tage det første skridt?

Det sværeste skridt er ofte at række ud. Når du gør det, har du allerede taget det største skridt. Derfor tilbyder jeg en gratis og uforpligtende samtale. Her kan du stille spørgsmål og mærke efter, om jeg er den rette terapeut for dig.

For mig kommer relationen altid før metoden. Det vigtigste er, at du føler dig tryg og får den støtte, du har brug for.

Book din gratis samtale her
Scroll to Top