Når fertilitetsbehandling fylder det hele – og hvordan jeg støtter kvinder gennem det
Det sætter sig i kroppen, i sindet, i vores relationer, i vores identitet.
Og det kan få os til at føle os utilstrækkelige.
Der er så mange af os, der har været igennem det
Det starter med håbet. Med en drøm om et barn. En stille forventning om, at det nok skal ske.
Men når måneder bliver til år, og graviditeten stadig udebliver, så begynder noget andet at tage over.
En stille angst, en uro i kroppen, et spørgsmål, der aldrig slipper: Hvad hvis det aldrig sker for mig?
Hvis du læser med her, så ved jeg, at du måske står lige midt i det.
Måske har du googlet dig frem, fordi du længes efter at forstå, hvad du står i.
Fordi du er træt af at føle dig alene. Fordi du bare har brug for at læse noget, der giver mening.
Noget, der spejler det kaos, du mærker indeni.
Styrkelse af krop og sind – Forløb for kvinder
Jeg har skabt et forløb, specielt til kvinder, der har gennemgået eller gennemgår fertilitetsbehandling, med fokus på at hjælpe dig med at finde tilbage til dig selv og genopbygge den styrke, du måske føler, du har mistet.
Jeg kender det godt. Jeg har selv været der
Og jeg husker stadig, hvordan det føltes at få en henvisning til en psykolog, fordi jeg var begyndt at få det rigtig dårligt.
Udadtil så alt så fint ud: jeg var gift, havde et godt job – men indeni var jeg i opløsning.
Alt andet i mit liv føltes ligegyldigt, hvis jeg ikke kunne blive mor.
Og det var så smertefuldt at blive mødt af nogen, der ikke forstod det.
Som kiggede på det ydre og sagde, “jamen, det skal nok gå”, mens jeg sad der og var ved at gå i stykker.
Det er noget af det sværeste, jeg nogensinde har stået i.
Og det er derfor, jeg i dag arbejder med lige præcis det her.
Fordi vi har brug for et rum, hvor det hele må være der – sorgen, frustrationen, håbet, frygten.
Og hvor vi ikke bliver fikset eller forklaret væk.
Men mødt. Blidt. Menneskeligt. Og med forståelse.
Fertilitetsbehandling rammer dybt
Det sætter sig i kroppen, i sindet, i vores relationer, i vores identitet.
Og det kan få os til at føle os utilstrækkelige.
For hvad gør man, når noget så grundlæggende som at blive mor – noget, der burde være naturligt – ikke lykkes.
Det kan føles, som om hele meningen forsvinder.
Især for os, der plejer at kunne tage ansvar, løse problemer og skabe vores egen lykke.
Vi er vant til at kunne handle. Men her står vi pludselig uden kontrol.
Og det gør os magtesløse. Det kan rive benene væk under selv den stærkeste kvinde.
Mange begynder at læse alt, de kan finde. Søger. Googler.
Fordi det føles som det eneste, man kan gøre.
Man vil så gerne forstå. Gøre noget. Gøre det rigtigt.
Men man ender nemt i det mørkeste hjørne af internettet, hvor man kun ser statistikker, hvor det ikke lykkes.
Og man begynder at tænke: Måske er det mig, det aldrig lykkes for.
Og her er det vigtigt for mig at sige det højt:
Jeg kan ikke gøre dig gravid. Det kan ingen terapeut. Men jeg kan støtte dig i at holde fast i dig selv. I at finde ro. I at bevare håbet, selv når det føles væk.
Og jeg tror, det betyder mere, end vi nogle gange forstår midt i det hele. Det betyder at du må stoppe op.
At du må mærke efter: Kan jeg overhovedet arbejde fuldtid lige nu?
Skal jeg tage imod den forfremmelse – eller har jeg brug for ro?
Er det okay, at jeg siger nej til den barnedåb? Ja. Det er det.
Jeg havde selv et karrierejob med ledelsesansvar og alt det, man “burde” ville.
Men jeg kunne ikke holde til det. Jeg sagde op.
Jeg fik et andet job – til lavere løn, ja – men med mere ro.
Og det gav mig plads til at være i behandlingen.
Det var ikke min drømmestilling, men det var det, jeg havde brug for.
Og det lærte mig noget vigtigt: Vi må godt skrue ned. Vi er stadig gode nok.
Vi må også godt sige nej til løbeturen, vi plejer at tage, og i stedet lægge os på sofaen med hånden på maven.
Vi må godt vælge yoga over fitness.
Vi må godt sige: Lige nu er jeg i en livskrise – og jeg har brug for at tage det alvorligt.
Afstand
Og vi må godt tage afstand fra dem, der ikke forstår det.
Selv dem, vi egentlig holder af.
Jeg kunne godt klare det, når det var mine nærmeste veninder, der blev gravide.
Men alle de andres babybilleder – det var bare alt for meget!
Det gør ondt at være i.
Det hele bliver en kamp.
Tale om det
Jeg tror på, at vi skal tale højt om det.
At vi må sætte ord på det, der er svært.
Det er det rum, jeg forsøger at skabe, når jeg møder kvinder i fertilitetsbehandling.
Et sted, hvor alt må være der.
Hvor der er plads til pauser, tårer, ærlighed og kærlighed.
Hvor du kan være dig – uden at skulle præstere, forklare eller være perfekt.
Du skal ikke igennem det her alene
Og du skal ikke være stærk hele tiden.
Hvis du kan genkende dig selv i noget af det her, er du meget velkommen til at række ud.
Du kan læse mere her eller skrive til mig – jeg svarer altid personligt.