Tina Lykke – Klinikken for kvinder i svære tider

kræft

Find styrken i de svære tider

Støtte til kvinder under og efter kræftforløb

At være kvinde i eller efter kræftbehandling

At være kvinde i eller efter kræftbehandling er en af livets største prøvelser, og det forstår jeg på et meget personligt plan. Som 27-årig fik jeg diagnosen livmoderhalskræft, og som 40-årig, mens jeg var mor til to små drenge på 6 og 4 år, blev jeg desværre ramt af brystkræft. Det er nu 6 år siden, at jeg kæmpede mig igennem brystkræft, og jeg kan stadig mærke, hvordan det satte spor i mit liv. Det har givet mig en dyb forståelse og et brændende ønske om at støtte kvinder, der står i en lignende situation.

At balancere kræftbehandling og livets andre udfordringer

Jeg ved, hvor særligt udfordrende det kan være at skulle balancere kræftbehandling med forskellige aspekter af livet – om det er ansvaret som mor, udfordringer i arbejdslivet, eller de personlige kampe, vi står alene med. Som mor selv har jeg oplevet, hvordan det føles at skulle være stærk for sine børn, samtidig med at man kæmper for sit eget liv. Men jeg har også stor respekt for de kvinder, der står over for andre unikke udfordringer og søger støtte til at finde styrken i det.

At acceptere de fysiske og følelsesmæssige ændringer

Kræftforløb efterlader dybe spor – både fysiske og følelsesmæssige traumer, som ikke kan ignoreres. Det er en lang og svær proces at acceptere de ændringer, kræften medfører, og at finde sig selv på ny. Det handler ikke nødvendigvis om at genfinde den kvinde, vi var før, men om at finde fred med den, vi er blevet. Jeg har selv gennemgået den smertefulde rejse med at acceptere de forandringer, kræften har medført, og det er noget, vi kan arbejde med sammen.

Klienternes ord efter samtaleterapi

Her finder du et lille udvalg af de nyeste ord fra mine klienter i 2025.
Tina testimonial 2

Kære Tina

Tina har været en kompetent og tillidsfuld terapeut, der kærligt har guidet mig igennem forløbet. Jeg har selv kunnet styre, hvad mit behov for samtaler har været, hvilket har været dejligt i en travl hverdag. Tina og jeg har aldrig mødt hinanden i den virkelige verden, da jeg bor i Jylland og hendes praksis er funderet i København. Vores samtaler har derfor foregået over videoopkald, da denne løsning passede bedst. Jeg er dog ikke i tvivl om, at hendes dejlige væsen ikke ville være anderledes i virkeligheden.

– M

Tina testimonial 3

Hej Tina

Jeg fik sådan lyst til at sende dig en julehilsen med en stor tak for vores samtaleforløb for efterhånden længe siden. Jeg tænker stadig på de redskaber, du gav mig, og er taknemmelig for at jeg landede lige præcis hos dig. Tak for din store støtte og forståelse, da livet var aller sværest.

– Camilla

Tina testimonial 4

Hej Tina

Vi vil meget gerne sige tak for netværksmødet i januar, som var meget berigende for os. Det satte også gang i en masse relevante snakke mellem os efterfølgende, og vi oplevede det som et enormt vigtigt og trygt forum at være i. Så tusind tak til dig for at facilitere dette.

– A

Tina testimonial 8

Kære Tina

Jeg har været så glad for mit forløb hos dig. Jeg er så glad for, at jeg “endte” hos dig. Sikke en rejse og sikke mange redskaber, jeg har fået, og sikke en styrke du har givet mig. For evigt tak.

– S

Tina testimonial 9

Søde Tina

Du skal have en gigantisk tak for din professionalisme og dejlige måde at være på. Jeg har anbefalet dig til alt og alle. At komme til dig har været den bedste beslutning! Så tak for dig, søde Tina, og jeg håber, jeg må kontakte dig igen, hvis/når der bliver behov for det.

– Stine

kræft
Et personligt terapiforløb

Jeg har selv gået i terapi i mange år.
Det var meningsfuldt – men jeg savnede noget: en rød tråd.
En fornemmelse af, at nogen gik med mig. At jeg ikke stod alene mellem samtalerne. Derfor har jeg skabt dette forløb.

Et forløb til kvinder, der står midt i noget svært.
Med støtte, sammenhæng og omsorg hele vejen igennem – i dit tempo, på dine præmisser.

kræft
Samtaleterapi via telefon eller online – fleksibel og effektiv

Uanset hvor du bor, kan du få terapi via telefon eller online.
Mange vælger disse fleksible løsninger, fordi de passer godt ind i en travl hverdag – eller når det ikke er muligt at møde op fysisk.
Jeg tilbyder både telefon- og onlineterapi med samme nærvær, dybde og kvalitet som en session i klinikken. Mange af mine klienter oplever stor ro og frihed i at kunne modtage professionel støtte dér, hvor de er – og på tidspunkter, der passer ind i deres liv.

Logo for breast cancer
I bestyrelsen

Jeg er stolt over nu også at være en del af bestyrelsen i Brystkræftforeningen. Her arbejder jeg for at give stemme til kvinder i svære tider og bidrage til støtte, oplysning og fællesskab for brystkræftramte og deres pårørende.

a white line drawing of a sperm and a circle, fertilitet

Et personligt terapiforløb

a white line drawing of a sperm and a circle, fertilitet

Samtaleterapi via telefon eller online - fleksibel og effektiv

Logo for breast cancer

I bestyrelsen

Find styrken i jeres parforhold – under og efter kræftforløb

kræftforløb, kræft, støtte

Styrk jeres relation gennem udfordringer

At gennemgå kræft som kvinde er en af de mest udfordrende oplevelser i livet, og jeg ved af erfaring, hvordan det kan ændre både kroppen og sindet – og i høj grad påvirke parforholdet. Jeg har selv oplevet, hvordan kræften kunne skabe afstand mellem min partner og mig, og jeg ville ønske, vi havde søgt hjælp på det tidspunkt, da det var en enorm udfordring for os som par.

Som psykoterapeut med over 14 års erfaring i at arbejde med par, er jeg blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er at få hjælp, når kræftforløbet skaber ubalance. Min baggrund som kræftoverlever gør mig i stand til at forstå dybt, hvad I som par går igennem. Jeg har de sidste 5 år haft et særligt fokus på at hjælpe par, hvor kvinden har eller har haft kræft, med at få kigget på og styrket deres forhold.

kræftforløb, kræft, støtte

Hvordan kræft påvirker parforholdet

Når en kvinde går gennem kræft, kan det føre til både fysiske og følelsesmæssige forandringer – hårtab, vægtændringer, træthed og lavt selvværd. Det kan gøre det svært at bevare nærheden og intimiteten i forholdet. Frygten for tilbagefald, sorgen og frustration fylder både for os og vores partner. Jeg har selv mærket på kroppen, hvordan kræften kan skabe ubalance, når én af os bliver omsorgsgiver, og den anden indtager rollen som “patient”. Det kan skabe afstand, forvirring og usikkerhed i forholdet, og derfor ved jeg, hvor vigtigt det er at få støtte til forholdet under kræftforløbet.

Styrk jeres forhold sammen

Selvom kræft kan være en kæmpe belastning, er det også en mulighed for at bygge et stærkere fundament sammen som par. Jeg tilbyder et trygt rum, hvor vi sammen kan arbejde på at forbedre kommunikationen, håndtere følelser som angst og sorg, og finde tilbage til kærligheden og intimiteten. Jeg bruger min egen erfaring som kræftoverlever og psykoterapeut aktivt for at hjælpe jer med at genopbygge et stærkt og sundt forhold, hvor I står sammen i fremtiden.

I vores sessioner vil vi arbejde på at genopdage jeres forbindelse, så I sammen kan finde den styrke, der er nødvendig for at komme igennem kræftens udfordringer. Jeg guider jer til at åbne op for svære samtaler, genopbygge tilliden og støtte hinanden – så jeres forhold kan vokse, også efter kræften.

Jeg brænder for at støtte par i at finde de nødvendige redskaber til at styrke deres bånd og skabe et forhold, der kan overvinde de udfordringer, kræften bringer med sig. Sammen arbejder vi på at komme ud på den anden side stærkere.

kræft

Angst og traumer som en del af den nye selv

En af de vigtigste erkendelser, jeg har gjort mig gennem mine egne kræftforløb, er, at angst og traumer ofte bliver en naturlig del af vores “nye” selv efter kræftbehandlingen. Mange af os oplever en dyb angst og følelsesmæssig smerte som følge af den oplevelse, kræften har været. Jeg har den overbevisning, at vi ikke nødvendigvis skal “helbrede” eller fjerne disse følelser, men derimod lære at møde dem med forståelse og accept.

Angst og traumer forsvinder ikke altid, men vi kan lære at leve med dem som en del af vores nye virkelighed. I stedet for at kæmpe imod dem, handler det om at finde fred med, at de er en del af den forvandling, vi har gennemgået. Det er ikke nemt, og angsten kan fortsat være der, men vi kan finde en indre ro ved at acceptere, at den er en del af vores proces – en proces mod at forstå, hvordan vi kan leve med den uden at lade den styre vores liv.

Vi har alle været igennem denne rejse på vores egen måde, og derfor støtter jeg dig i at forstå, at angsten og de traumer, du bærer på, ikke gør dig svagere – de er en del af den styrke, du allerede besidder. Sammen arbejder vi på at finde måder at leve med dem på, så de ikke tager kontrol over dit liv. Denne rejse handler ikke om en hurtig løsning, men om at finde balance og styrke i den nye version af dig selv.

kræft

Hvordan støtter jeg dig?

I Klinikken for kvinder i svære tider og som psykoterapeut med over 14 års erfaring med kvinder og kvindelige problematikker ønsker jeg, at du skal føle dig tryg og forstået, når du kommer til mig. Sammen kigger vi på de traumer, kræften har efterladt – både de synlige og de usynlige.

Jeg skaber et trygt rum, hvor du kan dele dine tanker og følelser uden frygt for at blive dømt. Uanset om du er mor, karrierekvinde, studerende eller står midt i en anden livssituation, tager vi udgangspunkt i dine unikke behov og udfordringer. Mit mål er at hjælpe dig med at finde en balance mellem at tage vare på dig selv og de krav, som livet stiller til dig.

Sammen finder vi en vej, hvor du kan leve med de traumer og følelser, kræften har medført, og stadig opnå ro og værdighed. Vi arbejder på at finde plads til den “nye” version af dig – den, der er blevet styrket og forvandlet, selvom livet måske ikke længere er, som det var før.

kræft

Klinikken for kvinder i svære tider – et trygt rum for støtte og hjælp

Som psykoterapeut med speciale i kvinder, der er eller har været i kræftforløb, brænder jeg for at støtte dig i denne proces. Jeg ved, hvor vigtigt det er at finde et trygt rum til at bearbejde de følelsesmæssige og fysiske udfordringer, som kræften bringer med sig.

Det betyder ALT for mig at kunne støtte kvinder, som har været igennem en lignende rejse. Jeg ønsker, at vi alle skal vide, at vi ikke er alene, og at der er hjælp at få. Når jeg ser tilbage på min egen kamp, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan jeg selv ønskede, at jeg havde haft den støtte, som jeg nu kan tilbyde. Hvis jeg kunne have haft den støtte i den periode af mit liv, hvor jeg var allermest sårbar og usikker, ville det have betydet alverden for mig.

Det er netop derfor, jeg har startet Klinikken for kvinder i svære tider. Klinikken er mit hjertebarn, og grundlaget for den er at tilbyde den støtte og forståelse, som jeg selv savnede i min egen svære tid. Jeg ønsker at skabe et trygt rum, hvor kvinder, der har været igennem kræftbehandling, kan få den støtte og hjælp, de har brug for, for at finde balance og komme videre i et liv, der ikke længere bliver det samme. Når vi bliver ramt på vores eksistens, ændres alt, men med den rette støtte kan vi finde en vej til at leve med de nye vilkår og genopbygge styrke. Derfor har jeg lavet et forløb for kvinder.

Klar til at tage det første skridt?

Scroll to Top